Gadens oversete kunstværker

Fem bemærkninger og tre indsigter om dæksler. Dæksler? Ja, dæksler

1 Opdagelsen
Jeg stod, træt efter en lang dag i byen og så ned for mig på Hovedbanens asfalt. Lange skygger. Pludselig går det op for mig, hvor smukt kloakdækslet er. De klassiske københavnske kloakdæksler, som på en eller anden måde klinger med noget meget dybt i min barndom, hvor jeg har set dem på fortovet. Jo mere jeg tænker over det, desto mere bliver det mig klart, hvor meget mønstrene har været med til at danne grundbilleder i min verden.

Dækslet på hovedbanen

Jeg lagde et billede op på Instagram, og da jeg hashtaggede det #manholecover, som det hedder på engelsk, viste det sig straks, at der var masser af instagrammere, som dyrker dette motiv.

2 Bogen
Nå, tænkte jeg, jeg var ikke original dér, men jeg kunne vel foreslå et stort amerikansk forlag at lave en coffee table book. Særligt interessant var det jo, fordi det viste sig, at der er en kollossal spredning i motiverne verden over. I sydøstasien er det - efter instragrammerne at dømme - en decideret kunstart med masser af fine motiver af dyr, planter og landskaber. Ok, den fandtes også: Mimi Melnick: Manhole Covers (MIT, 1994, 2. oplag). Jeg bestilte den straks.

3 Fortællingen
Det er ikke verdens smukkeste bog, og jeg vil mene, at der stadig er muligheder. Den er i sort-hvid. Til gengæld er forfatteren "urban archeologist" og bogen er derfor rigtig historieskrivning og elementært velresearchet og -skrevet. Mimi Melnick fører dækslets dekorationshistorie i USA tilbage til midten af 1800-tallet og de nye store kloaksystemer i de nye storbyer. Der vil være megen anden spændende research at gøre.

Abstrakt dæksel fra Fukuoka 

Hvornår kom de første europæiske? Hvordan så de ud? Hvorfor laver man så fantastiske fine og farvestrålende dæksler i Østasien? Gør man det stadig eller ser de blot nye ud, fordi man maler de gamle? Er det med vilje, at det københavnske dæksel har et heliocentrisk verdensbillede med en antik, græsk meanderbort udenom?

4 Indsigten
1) Det viser, at det er ligeså naturligt for mennesket at dekorere som at strukturere. Allerede hulemalerierne viste det, men vi lader som om det er naturligere og mere primært at strukturere og at dekorationen er flødeskum. 2) Når det er ligeså naturligt, må det også betyde noget vigtigt for os. Det må have indflydelse på vore drømme, vores bevidsthed, vores livsfølelse. 3) Det kreative i livet er ikke et individuelt tilvalg, det er et fællesskabstræk. det smukke og det skønne er først og fremmest noget, vi har oplevet i fællesskab, først derpå bliver det eventuelt noget vi dyrker på egen hånd

Et japansk dæksel. Azalea og kamelia

5 Tiden
Mon der ofres ligeså mange midler på de smukke dæksler idag som tidligere? Der ligger et smukt dæksel i Købmagergade med en fin improvisation over Københavns byvåben, som ser ret ny ud. I Stockholm er dækslerne slidte og kedelige, men udenfor byen, i småbyerne omkring, kan man finde fantastiske billeder, der fortæller industrialismens historien. Der synes at være en automatik i, at vi netop på sådanne områder bevæger os mod det enklere og det billigere. Vi bør lære os selv, at det ikke er naturligt, det er bare lidt mindre krævende at gøre det enkelt.

Gå ind på Instagram og opsøg hashtagget #manholecovers. Der er langt mere overraskende og spektakulære motiver, end jeg har gengivet her

Da tiden gik langsommere

Der er et mærkeligt sted i den brutale Josvabogen i Det gamle Testamente, hvor solen står stille på himlen og tiden altså ikke bevæger sig (Jos 10,12-14). De filosofiske implikationer af dette er uoverskueligt. For livet står ikke stille imens. Betyder det, at det, der foregår, foregår i parallelle universer, ellers ville hændelserne jo støde ind i hinanden?

Når man hører et album af Bob Marley (1945-81) undrer man sig ofte over, hvad han har villet med sine albums, rent musikalsk. Der er et pan-afrikansk-latinamerikansk freds- og frihedsbudskab, baseret på en bestemt etiopisk spiritualitet, rastafari-religionen, en gammeltestamentligt inspireret, mystisk tro. Men musikalsk?

Den enkelte skæring er fantastisk, Marleys fraseringer er ind i mellem så stærke, at man spiser øren på den der ganske særlige måde, man gør når det musikalske tager over fra det tidslige og sætter det tidløse i værk, ligesom det sker, når man hører Mozart eller Miles Davis. Det er som om der sker flere ting på én gang: Man modtager impulser i øjeblikket og i noget, der rækker videre end øjeblikket og møder ens sansninger og erfaringer et andet sted.

Men man kan lytte til et helt album og alligevel undre sig over, hvad der er meningen med albummet som sådan. Rent musikalsk. Det må være det, der er begrundelsen for, at albummet Legends, der består af Bob Marleys mest kendte sange og ikke er komponeret af ham som et album, er det mest kendte og højest værdsatte.

Sidst på albummet Natty Dread, hvis sange alle er skrevet af Bob Marley trods albummets oprindelige kredit til andre (af kontraktlige årsager), sker der noget med tiden. I den tredje skæring på LP'ens b-side, Bend Down Low, begynder alting at gå langsomt. Man opdager det først ikke og tror, at det er albummets stor-struktur, der nu endegyldigt er brudt sammen. En vis kedsomhed, altså.

Men i det næstsidste nummer, Talkin' Blues, forstår man, hvis man er blevet ved at holde opmærksomheden fæstnet ved musikkens udtryk, at langsomheden er eller har taget bo inde i en selv, og at ens opmærksomhed overfor det, der foregår omkring én er blevet så meget mere skærpet. Man ser detaljer tydeligere i sig selv og i deres sammenhæng.

Det er lykkedes Marley at få musikken til at vise sit indre væsen, som svingninger i en større sammenhæng. Det minder lidt om noget, der ind i mellem sker i visse opførelser af Bruckners symfonier, i slutningen af Bruckners 7., hvor alting er standset og lyden folder sig ud af en enkelt tone, som hvis et løg voksede og fik flere og flere lag eller når store tyske dirigenter som Günther Wand kan få intensiteten mellem de usigeligt tyste og de rystende kraftfulde passager til at være en og den samme, så man ikke mærker det som en overgang.