Gadens oversete kunstværker

Fem bemærkninger og tre indsigter om dæksler. Dæksler? Ja, dæksler

1 Opdagelsen
Jeg stod, træt efter en lang dag i byen og så ned for mig på Hovedbanens asfalt. Lange skygger. Pludselig går det op for mig, hvor smukt kloakdækslet er. De klassiske københavnske kloakdæksler, som på en eller anden måde klinger med noget meget dybt i min barndom, hvor jeg har set dem på fortovet. Jo mere jeg tænker over det, desto mere bliver det mig klart, hvor meget mønstrene har været med til at danne grundbilleder i min verden.

Dækslet på hovedbanen

Jeg lagde et billede op på Instagram, og da jeg hashtaggede det #manholecover, som det hedder på engelsk, viste det sig straks, at der var masser af instagrammere, som dyrker dette motiv.

2 Bogen
Nå, tænkte jeg, jeg var ikke original dér, men jeg kunne vel foreslå et stort amerikansk forlag at lave en coffee table book. Særligt interessant var det jo, fordi det viste sig, at der er en kollossal spredning i motiverne verden over. I sydøstasien er det - efter instragrammerne at dømme - en decideret kunstart med masser af fine motiver af dyr, planter og landskaber. Ok, den fandtes også: Mimi Melnick: Manhole Covers (MIT, 1994, 2. oplag). Jeg bestilte den straks.

3 Fortællingen
Det er ikke verdens smukkeste bog, og jeg vil mene, at der stadig er muligheder. Den er i sort-hvid. Til gengæld er forfatteren "urban archeologist" og bogen er derfor rigtig historieskrivning og elementært velresearchet og -skrevet. Mimi Melnick fører dækslets dekorationshistorie i USA tilbage til midten af 1800-tallet og de nye store kloaksystemer i de nye storbyer. Der vil være megen anden spændende research at gøre.

Abstrakt dæksel fra Fukuoka 

Hvornår kom de første europæiske? Hvordan så de ud? Hvorfor laver man så fantastiske fine og farvestrålende dæksler i Østasien? Gør man det stadig eller ser de blot nye ud, fordi man maler de gamle? Er det med vilje, at det københavnske dæksel har et heliocentrisk verdensbillede med en antik, græsk meanderbort udenom?

4 Indsigten
1) Det viser, at det er ligeså naturligt for mennesket at dekorere som at strukturere. Allerede hulemalerierne viste det, men vi lader som om det er naturligere og mere primært at strukturere og at dekorationen er flødeskum. 2) Når det er ligeså naturligt, må det også betyde noget vigtigt for os. Det må have indflydelse på vore drømme, vores bevidsthed, vores livsfølelse. 3) Det kreative i livet er ikke et individuelt tilvalg, det er et fællesskabstræk. det smukke og det skønne er først og fremmest noget, vi har oplevet i fællesskab, først derpå bliver det eventuelt noget vi dyrker på egen hånd

Et japansk dæksel. Azalea og kamelia

5 Tiden
Mon der ofres ligeså mange midler på de smukke dæksler idag som tidligere? Der ligger et smukt dæksel i Købmagergade med en fin improvisation over Københavns byvåben, som ser ret ny ud. I Stockholm er dækslerne slidte og kedelige, men udenfor byen, i småbyerne omkring, kan man finde fantastiske billeder, der fortæller industrialismens historien. Der synes at være en automatik i, at vi netop på sådanne områder bevæger os mod det enklere og det billigere. Vi bør lære os selv, at det ikke er naturligt, det er bare lidt mindre krævende at gøre det enkelt.

Gå ind på Instagram og opsøg hashtagget #manholecovers. Der er langt mere overraskende og spektakulære motiver, end jeg har gengivet her

Friheden Station

Foto fra perrontunnellen

Jeg kender ikke nogen steder i hele verden, hvor folk er så grå-trætte som på Friheden St. i Hvidovre, Københavns sydlige forstand. Fuldt forståeligt. Med den offentlige myndigheds aldrig svigtende empatiske omsorg har man indset dette og forsøger nu at rette misforståelsen om, at der skal kunne findes frihed her, gennem en lang og grundig forklaring om kongens fri-hede, altså noget land, han lagde ud til anden brug. Selvom man forsøger at komme lokalbefolkningen yderligere i møde ved anvendelse af nogle af vor tids mest almindrlige stavefejl, gør dette nationalromantiske drømmescenarium naturligvis kun sagen værre. Her må grædes. 

Skulptur af Hein Heinsen (1981-82)

Meanwhile, outside the station. Som om det ikke var nok at leve i det bestandige krav om at friheden må indfinde sig som følelse står dette hovedpinefremkaldende monstrum, et kunstværk, udenfor stationen og truer. Man ved ikke, om man skal løbe i den ene retning eller den anden retning, men der, for enden af den forblæste, grå plads, er landevejen eller motorvejen, og man kan heller ikke løbe, for man er alt for anspændt. Så det ender altid med at man går ind i Friheden Station med forstærkede nakkespændinger

Den religiøse brug af begrebet sjæl

Den religiøse brug af ordet sjæl. Gadenavn i det indre København

"Sjæleboder var småhuse der indtil middelalderen var beboelse for mange fattige. Det var den katolske kirke der tog sig af fattige og kirken fik ofte velhavende borgere til, at skænke grunde eller huse, for på den måde opnåede de velhavende frelse og kunne lettere komme gennem skærsilden for disse gode gerninger! Selve gadenavnet stammer fra 1500-tallet da nogle småhuse af en enke blev testamenteret til fattige, som såkaldte sjæleboder. Den nuværende og intetsigende gade er fra begyndelsen af 1900-tallet."(Fra: indenforvoldene.dk)

Sjælen, der er tale om er altså ikke den rige mand, der skal frelses, men de arme sjæle. Sjæl betyder her identitet, de der er kendt af Gud, som åbenbart ikke rigtig har velsignet dem med et ordentligt liv. Det er et udmærket socialvæsen, når man ikke har andet, men det viser ikke så lidt om kirken som organisation i den katolske tid. Og om, hvad det er for et indhold af ordet sjæl, der gør, at vi ikke bruger det idag. En sjæl er betegnelsen for jeget hos et menneske, der er kendt af Gud.