torsdag den 8. oktober 2015

10 ting om ting

En trofast støtte af
bøger og erindringer















1: Sommetider kommer man forbi noget, man ikke har set i længere tid

2: Man opdager, at man regnede med at det var der, da man skulle bruge det.
2a: Man havde stillet det et bestemt sted, som man kunne huske, da man skulle bruge det

3: Måske har man set det hver dag, uden at lægge mærke til det.
3a: Sådan er sammenhængen mellem tid og rum og mellem alle de ting, der er der: Det er der hver dag, uden at vi lægger mærke til det

4; Man kommer til at tænke over det
4a: At komme til at tænke over noget er det stof, livet består af

5: Man opdager, at det stammer fra en tid, da man ikke var den man er nu, det stammer fra barndomsværelset

6: Man opdager, at det, uden at man havde bemærket det, er blevet flyttet med rundt gennem hele livet

7: Hvis den er skiftet ud, så det bare en der ser ligesådan ud, kan man ikke huske det.
7a: Så er det ikke en anden, men den samme, Det fortæller noget om ting

8: Tingen kunne have haft mærker, men så ville mærkerne hver især have fortalt en historie.
8a: Alle uregelmæssigheder ved ting eller ansigter gemmer på en hændelse

9: Når man opdager dette, kan man enten stå et øjeblik og se, hvilke billeder, der løber til i erindringen

10: Eller også kan man bare bruge tingen igen og lade den have den funktion


Ingen kommentarer:

Send en kommentar