Friheden Station

Foto fra perrontunnellen

Jeg kender ikke nogen steder i hele verden, hvor folk er så grå-trætte som på Friheden St. i Hvidovre, Københavns sydlige forstand. Fuldt forståeligt. Med den offentlige myndigheds aldrig svigtende empatiske omsorg har man indset dette og forsøger nu at rette misforståelsen om, at der skal kunne findes frihed her, gennem en lang og grundig forklaring om kongens fri-hede, altså noget land, han lagde ud til anden brug. Selvom man forsøger at komme lokalbefolkningen yderligere i møde ved anvendelse af nogle af vor tids mest almindrlige stavefejl, gør dette nationalromantiske drømmescenarium naturligvis kun sagen værre. Her må grædes. 

Skulptur af Hein Heinsen (1981-82)

Meanwhile, outside the station. Som om det ikke var nok at leve i det bestandige krav om at friheden må indfinde sig som følelse står dette hovedpinefremkaldende monstrum, et kunstværk, udenfor stationen og truer. Man ved ikke, om man skal løbe i den ene retning eller den anden retning, men der, for enden af den forblæste, grå plads, er landevejen eller motorvejen, og man kan heller ikke løbe, for man er alt for anspændt. Så det ender altid med at man går ind i Friheden Station med forstærkede nakkespændinger