Den religiøse brug af ordet sjæl. Gadenavn i det indre København
"Sjæleboder var småhuse der indtil middelalderen var beboelse for mange fattige. Det var den katolske kirke der tog sig af fattige og kirken fik ofte velhavende borgere til, at skænke grunde eller huse, for på den måde opnåede de velhavende frelse og kunne lettere komme gennem skærsilden for disse gode gerninger! Selve gadenavnet stammer fra 1500-tallet da nogle småhuse af en enke blev testamenteret til fattige, som såkaldte sjæleboder. Den nuværende og intetsigende gade er fra begyndelsen af 1900-tallet."(Fra: indenforvoldene.dk)
Sjælen, der er tale om er altså ikke den rige mand, der skal frelses, men de arme sjæle. Sjæl betyder her identitet, de der er kendt af Gud, som åbenbart ikke rigtig har velsignet dem med et ordentligt liv. Det er et udmærket socialvæsen, når man ikke har andet, men det viser ikke så lidt om kirken som organisation i den katolske tid. Og om, hvad det er for et indhold af ordet sjæl, der gør, at vi ikke bruger det idag. En sjæl er betegnelsen for jeget hos et menneske, der er kendt af Gud.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar